På den franske Atlanterkyst mellem Bordeaux og Biarritz driver WaveXperience i alt tre surf camps i landsbyerne Le Pin Sec,
Vieux Boucau og Moliets-Plage. Campen i Le Pin Sec befinder sig på den lokale campingplads, kun 80 meter fra stranden
og omgivet af pinjeskove. Her kan I ikke bare nyde 3-stjerne-komfort men også – bortset fra at surfe – spille beachvolleyball
og boule eller udforske omgivelserne med cykel.
Indlogering og forplejning
Ligesom i camps i Vieux Boucau og Moliets bliver I indlogeret enten med to personer i firemandstelte eller med tre personer i
femmandstelte. Alligevel behøver I ikke sove på jorden, fordi teltene er udstyret med feltsenge. Men husk at medbringe
sovepose eller sengetøj.
Campen har et stort køkken, et spisetelt samt et fest- og træningstelt. Der er også gratis udlejning af sportsudstyr og cykler, og I
kan bruge Playstation, TV, stereoanlæg og bordtennisbord.
I får stor morgenmad, madpakker og varm middag (også vegetarisk) med salat og dessert ved merpris på 70 Euro per uge.
Surfkurser
WaveXperience Le Pin Sec gennemfører surfkurser for begyndere, øvede og avancerede surfere, og der kan vælges mellem
20-timers kurser (20 x 45min) og 10-timers kurser (”Surf and Chill”, 10 x 45min) samt 10-timers bodyboard kurser (10 x 45min).
Der er maximalt 8 personer på samme kursus og en instruktør pr. 4 deltagere. I kan desuden fastlægge individuelle mål
sammen med instruktørerne ved kursernes start.
WaveXperience stiller lejeboards og våddragter gratis til rådighed.
Datoer og yderligere serviceydelser
Du booker 7 eller 14 dage. Surfsæsonen går fra juni til oktober, og priserne svinger mellem 149.- og 239.- Euro, afhængigt af hvor
mange undervisningstimer du bestiller (10 eller 20).
WaveXperience Le Pin Sec tilbyder følgende yderligere ydelser:
• Rammeprogram med punchaften, beachvolleyball, videoaften og surf ved solnedgang
• Ture til Lacanau, Biarritz, San Sebastian og til „Fête de Bayonne“
• Forsikring
• Lufthavn, bus og banegård shuttle fra/til: (ved pristillæg af 50 Euro – deles mellem passagererne – og kun om lørdagen kl. 11-16)
Regionen
Le Pin Sec ligger i Landes du Médoc, der tilhører Département Gironde (33) i regionen Aquitanien. Regionens største by er Bordeaux.
Kystlinjen af Côte d’Argent ( „sølvkyst“ ) er bekendt hos surfere i hele verden. Her findes mange af de bedste surf spots i Europa, og
hvert år gennemføres der internationale konkurrencer, f.eks. Quiksilver Pro France og Quiksilver German Champs.
Pinjeskovene i Landes og Médoc distriktet danner det største sammenhængende skovområde i Vesteuropa, skabt af menneskehånd
siden 1700-tallet. Baglandet er derfor præget af udstrakte skove, mens der ved kysten er en lang klitstribe med fabelagtige
strande og utallige surf spots.
Rejsen
Der er rutebiler til Aquitaine regionen fra forskellige lande, og billetterne koster mellem 125€ og 170€ frem og tilbage (for mere
oplysninger kig på WaveXperiences hjemmeside). Der tilbydes også fly fra mange europæiske storbyer til Biarritz, Bordeaux, San
Sebastian og Bilbao (tjek f.eks. Ryanair, AirBerlin og EasyJet).
Med tog tager I til Dax, hvor I bliver hentet af WaveXperience holdet. I bil skal der køres til:
Camping Le Pin Sec
Mairie de Naujac
Place du 11 Novembre
33990 Naujac sur Mer
Sprog
Du skulle kunne begå dig på engelsk, spansk eller tysk.